Oprindelsen til navnet Flade er uvis. Trap Danmark benævner i 1404 stedet her  Flathwith. Andre kilder bruger navnene Fladæ, Fladuff, Fladøe.Men nu hedder det altså Flade, og mange spørger, hvorfor det hedder sådan, for Flade er langtfra flad.Flade har sin plads i rækken af morænebakker, der strækker sig over Nordmors med Thisted Bredning som nabo, og sammen danner de flotte moler skrænter med de karakteristiske askelag, der vidner om voldsomme vulkanudbrud for 60 mil. år siden.
I Flade finder vi øens højeste punkt Salgjerhøj (89 m) Den sydlige del af sognet ligger lavere, har ikke de store bakker og var i en periode i stenalderen delvist dækket af vand.
Flade by ligger i overgangen mellem bakkerne og fladlandet. Her har boet mennesker siden stenalderen. Herom vidner de mange fund af stenredskaber, og senere gravhøjene fra bronzealderen.
Kirken er en romansk kirke fra ca.1250 indviet til Skt. Margrethe.
En hellig kilde kaldet Margrethekilden kunne indtil for få år siden findes ca. 800 m nord for kirken. Helt op i 1900-tallet var den et valfartssted, som syge og værkbrudne opsøgte Skt. Hans nat for at søge helbredelse.

En grum historie: I gamle dage gik der en mand og en kone en dag fra Hanstholm  til Flade kirke til alters, men den gang de kom til kilden, begyndte konen at ræppe, hvilket viste, at hun havde spist på denne dag i steden for at holde stræng faste.     Herover harmedes manden og begyndte at mundes med hende, og så stak han konen ihjel og bag efter sig selv.      Vandet er urent, og græsset gror inden i Mærgolskjælde. — På tryk kaldes stedet Margretes kilde, men bønderne kjender og bruger ikke dette navn.«   https://tidsskrift.dk/index.php/historiejyskesamling/article/view/13586/25917

Landbruget har gennem årene været livsgrundlaget for sognets beboere. Hovedgården Nandrup nævnes ca. 1400, og den ejede en stor del af gårdene i Flade. Andre gårde ejedes af Dueholm kloster, Ullerup og Sø.
I 1610 var der ingen selvejere i sognet. Først efter udskiftningen 1789 bliver bønderne efterhånden selvejere, og med andelsbevægelsen i slutningen af 1800-tallet får landbruget den struktur, vi kender op til midten af 1900-tallet.
Ved siden af landbruget var mange beskæftiget ved fiskeri. Helt op til 1850 var der et ganske betydeligt fiskeri fra Flade strand. Man fangede fortrinsvis ål, som man røgede og solgte. De røgede ål blev læsset på vogne, der kom vidt omkring, helt op i Vendsyssel og østover til Grenå-kanten.
Der var to røgerier i Flade, det ene lå lige neden for Salgjerhøj. Nu er fiskene væk, fiskerne også.
Fritidsfiskerne kan endnu fange lidt ål, og langs strandkanten kan der af og til trækkes en havørred i land. Det var andelsbevægelsen, der for alvor satte udviklingen i gang på landet.
I 1883 oprettedes Flade – Sdr. Dråby Spare- og lånekasse. I 1887 byggedes forsamlingshuset. I 1891 kom brugsforeningen og i 1913 Flade andelsmejeri.
Omkring 1950 havde byen købmand og brugsforening, slagter, smed, skomager, cykelsmed, 2 murere, tømmerhandel, flere tømrere, bager, 2 skoler,
2 vognmandsforretninger, en mølle og en telefoncentral. Sognets indbyggertal var ca. 600.
Med moderniseringen og mekaniseringen af landbruget i 1900-tallets sidste halvdel skete der en alvorlig forandring i sognet. Mindre gårde og husmandsbrug forsvandt på ingen tid, andre gårde blev meget store. Størsteparten af landarbejderne blev overflødige og fandt andet arbejde i industrien. På samme tid forsvandt brugsforening, slagter, smed, skomager, cykelsmed, tømmerhandel, bager, skolen, vognmændene, møllen og telefoncentralen.

 

Flade Idag:

I dag bor der ca. 400 mennesker i sognet. Vi har endnu , idrætsforening, beboerforening og forsamlingshuset, hvor sognets beboere ofte samles til fælles arrangementer.
Hertil kan føjes Naturstøberiet,  antikvitetsbutik, en VVS mand, en murermester, en entreprenør, et radiomuseum, en institution Villa Ville Kulla for børn  – Dejligt varmvandsbassin og flere lejrskoler.