Flade sogns historie

http://restaurantsuppliesphoenixarizona.com/restaurant-supplies/buying-arimidex-uk/

A�Oprindelsen til navnet Flade er uvis. Trap Danmark benA�vner i 1404 stedet her A�Flathwith. Andre kilder brugerA�navnene FladA�, Fladuff, FladA?e.Men nu hedder det altsA? Flade, og mange spA?rger, hvorfor det hedder sA?dan, for Flade er langtfra flad.Flade har sin plads i rA�kken af morA�nebakker, der strA�kker sig over Nordmors med Thisted Bredning somA�nabo, og sammen danner de flotte moler skrA�nter med de karakteristiske askelag, der vidner om voldsomme vulkanudbrud for 60 mil. A?r siden.

cost of allopurinol Pills

I Flade finder vi A?ens hA?jeste punkt SalgjerhA?j (89 m) Den sydlige del af sognet ligger lavere, har ikke de store bakker og var i en periode i stenalderen delvist dA�kket af vand.
Flade by ligger i overgangen mellem bakkerne og fladlandet. Her har boet mennesker siden stenalderen. Herom vidner de mange fund af stenredskaber, og senere gravhA?jene fra bronzealderen.
Kirken er en romansk kirke fra ca.1250 indviet til Skt. Margrethe.
En hellig kilde kaldet Margrethekilden kunne indtil for fA? A?r siden findes ca. 800 m nord for kirken. Helt op i 1900-tallet var den et valfartssted, som syge og vA�rkbrudne opsA?gte Skt. Hans nat for at sA?ge helbredelse.

En grum historie:A�I gamle dage gik der en mand og en kone en dag fra Hanstholm A�til Flade kirke til alters, men den gang de kom til kilden, begyndte konen at rA�ppe, hvilket viste, at hun havde spist pA? denne dag i steden for at holde strA�ng faste. A� A�A�Herover harmedes manden og begyndte at mundes med hende, og sA? stak han konen ihjel og bag efter sig selv. A� A� A�Vandet er urent, og grA�sset gror inden i MA�rgolskjA�lde. a�� PA? tryk kaldes stedet Margretes kilde, men bA?nderne kjender og bruger ikke dette navn.A� A�A�https://tidsskrift.dk/index.php/historiejyskesamling/article/view/13586/25917

Landbruget har gennem A?rene vA�ret livsgrundlaget for sognets beboere. HovedgA?rden Nandrup nA�vnes ca. 1400,A�og den ejede en stor del af gA?rdene i Flade. Andre gA?rde ejedes af Dueholm kloster, Ullerup og SA?.
I 1610 var der ingen selvejere i sognet. FA?rst efter udskiftningen 1789 bliver bA?nderne efterhA?nden selvejere, og med andelsbevA�gelsen i slutningen af 1800-tallet fA?r landbruget den struktur, vi kender op til midten af 1900-tallet.
Ved siden af landbruget var mange beskA�ftiget ved fiskeri. Helt op til 1850 var der et ganske betydeligt fiskeri fra Flade strand. Man fangede fortrinsvis A?l, som man rA?gede og solgte. De rA?gede A?l blev lA�sset pA? vogne, der kom vidt omkring, helt op i Vendsyssel og A?stover til GrenA?-kanten.
Der var to rA?gerier i Flade, det ene lA? lige neden for SalgjerhA?j. Nu er fiskene vA�k, fiskerne ogsA?.
Fritidsfiskerne kan endnu fange lidt A?l, og langs strandkanten kan der af og til trA�kkes en havA?rred i land. Det var andelsbevA�gelsen, der for alvor satte udviklingen i gang pA? landet.
buy suhagra online india I 1883 oprettedes Flade – Sdr. DrA?byA�Spare- og lA?nekasse. I 1887 byggedes forsamlingshuset. I 1891 kom brugsforeningen og i 1913 Flade andelsmejeri.
Omkring 1950 havde byen kA?bmand og brugsforening, slagter, smed, skomager, cykelsmed, 2 murere, tA?mmerhandel, flere tA?mrere, bager, 2 skoler,
2 vognmandsforretninger, en mA?lle og en telefoncentral. Sognets indbyggertal var ca. 600.
Med moderniseringen og mekaniseringen af landbruget i 1900-tallets sidste halvdel skete der en alvorlig forandring i sognet. Mindre gA?rde og husmandsbrug forsvandt pA? ingen tid, andre gA?rde blev meget store. StA?rsteparten af landarbejderne blev overflA?dige og fandt andet arbejde i industrien. PA? samme tid forsvandt brugsforening, slagter, smed, skomager, cykelsmed, tA?mmerhandel, bager, skolen, vognmA�ndene, mA?llen og telefoncentralen.

 

Flade Idag:

I dag bor der ca. 400 mennesker i sognet. Vi har endnu , idrA�tsforening, beboerforening og forsamlingshuset, hvor sognets beboere ofte samles til fA�lles arrangementer.
Hertil kan fA?jes NaturstA?beriet, A�antikvitetsbutik, en VVS mand, en murermester, en entreprenA?r, et radiomuseum, en institutionA�Villa Ville Kulla for bA?rn A�-A�DejligtA�varmvandsbassin og flere lejrskoler.

Comments (3)

  1. Grete Holm

    …….Er lige i gang med oprydning i stor stil igen-igen og får igen den tanke, at vi skal lave et boglåne og bytte sted i Agoraen. Jeg har en masse gode bøger, som jeg ved, vi aldrig får læst igen, dem har jeg tænkt mig at sætte derned til almindelig glæde og kan så måske låne et par andre med hjem fra andre bidragydere os så videre!

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.